Nyheder
Lær Office 2010 at kende
Excel workshops
Teambuilding - Det effektive Team
Windows 7 på vej
IT-firmakurser hos jer
Giv dit websted et sprogligt eftersyn
Ledere: Hvorfor er anerkendelse en mangelvare?
Opgrader til Microsoft Outlook 2007
Ledertræning
Lær Office 2007 at kende
Alle vil forbedringer, men ingen vil forandring
Social IT kurser
Hold fast på dine medarbejdere
In sourcing af det grafiske område
Projektlederen - nøglen til SUCCES (eller fiasko)
Tekstoptimering
Excel for regnskabsfolk
Udnyt Office-pakken optimalt
Formidling
Presseomtale virker i salgsarbejdet
31/3-2011  Lær Office 2010 at kende

Vær på forkant med udviklingen, så I er klar til at opgradere så gnidningsfrit som muligt, hvis Office 2010 skal erstatte jeres eksisterende kontorpakke.

Ruby Training kan på baggrund af mange års undervisningserfaring tilbyde jer følgende typer kurser:

  • Grundlæggende og videregående kurser i alle Microsoft Office 2010-programmerne - Word, Excel, PowerPoint, Access, Outlook osv.


  • Få besøg af en instruktør fra Ruby Training, der vil demonstrere den nye Office-pakke for jer. I vil få gennemgået den nye brugerflade og de nye funktioner i de Office-programmer, som I benytter.


  • Hvis der er interesse for det, introducerer vi jer gerne for andre programmer – herunder Visio, Project og OneNote.


  • Vi kan også tilbyde egentlige opgraderingskurser indenfor alle programmerne i Office 2010, hvor der bliver lagt vægt på, at kursisterne får hands-on kendskab til programmerne og deres nye brugerflade og funktioner.


  • Vi står også til rådighed ved udvikling af skabeloner og makroer til Office 2010 - ligesom vi også kan tilrette jeres eksisterende skabeloner fra de foregående Office-versioner, så de virker i den nye version.


  • Kurser kan enten afholdes hjemme hos jer eller i vores lokaler. Vi gennemfører kurser ved 1 deltager og I bestemmer selv datoen.

    Ring til os på tlf. 66 16 01 06 eller skriv til os på er@rubytraining.dk, så vi kan aftale nærmere.
    28/10-2009  Excel workshops

    Spar på budgettet og hold IT-firmakurser

    hjemme i virksomheden.

    Ruby Trainings instruktører har stor erfaring i at holde firmakurser hos kunder, som jævnligt har brug for at sende medarbejdere på kursus. Herved sparer virksomhederne tid og omkostninger til transport.
    Som eksempel på målrettet uddannelse – se nedenfor eksempler på workshops i Excel:

    Excel for sælgere

    Denne workshop henvender sig specielt til deltagere, der skal bruge Excel til præsentationsformål. Herunder vil opstilling og formatering af salgstilbud, grafiske fremstillinger og analyser af kunder og salgsdata være en del af indholdet.

  • Oprettelse af skemaer og lister i Excel
  • Formatering af tekst og tal – skrifttyper, fremhævelser, farver og streger
  • Formater efter indhold – betinget formatering
  • Grafiske præsentationer – opret og rediger diagrammer og andet grafisk indhold
  • Eksporter dine diagrammer og andet indhold til PowerPoint
  • Analyseredskaber i Excel – herunder:
  • Autofilter
  • Subtotaler
  • Gruppering af data
  • Pivottabeller og diagrammer
  • Konsolidering
  • Hvad-hvis analyser – herunder målsøgning og scenarier

    Excel for sekretærer

    Denne workshop henvender sig specielt til deltagere, der skal bruge Excel til forskellige former for tekstbehandling og databehandling – herunder sammenflette oplysninger med Word. Indholdet vil bl.a. være følgende:

  • Oprettelse af skemaer og lister i Excel
  • Formatering af tekst og tal – skrifttyper, fremhævelser, farver og streger
  • Typografier i Excel
  • Brug af tekst og billedrammer
  • Import af tekstfiler
  • Opdel tekst i kolonner
  • Sortering af lister
  • Filtrering af lister
  • Subtotaler
  • Kort om pivottabeller
  • Sideopsætning og udskrift
  • Tekstfunktioner
  • Integration med Word – herunder brevfletning

    Excel for regnskabsfolk

    Denne workshop henvender sig specielt til deltagere, der skal bruge Excel i regnskabs og budget afdelinger til at opstille avancerede regnearksmodeller, lave konsekvensanalyser, analysere data fra store regneark og databaser, oprette pivottabeller og ønsker input til, hvordan livet med Excel kan gøres lettere.

  • Tips og tricks – f.eks. navngivning af celler, udfyldningsværktøjet, brug af genvejstaster.
  • Hvis-formler, opslagsformler, og finansielle funktioner.
  • Betinget formatering og datavalidering.
  • Data og formler på flere forskellige ark og projektmapper
  • Diagrammer
  • Scenarier
  • Dataværktøjer som sortering, filtrering og subtotaler
  • Pivottabeller

    Ruby Training ved, hvor skoen trykker i de forskellige programmer. Udover Excel underviser vi også i bl.a. de andre Microsoft programmer. Besøg vores hjemmeside www.rubytraining.dk.

    Har du ubesvarede spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 66 16 01 06 eller på nedenstående e-mailadresse.

    Med venlig hilsen
    ruby training aps
    Elsebeth Ruby
    Salgschef
    18/8-2009  Teambuilding - Det effektive Team

    Finanskrisen har nu længe lagt sine begrænsninger på aktive virksomheder, og i flere tilfælde har det været nødvendigt at afskedige dygtige medarbejdere/ledere eller sågar lukke eller sammenlægge afdelinger.

    Virksomheden står herefter måske med sammenlagte afdelinger, der ikke har erfaring med at arbejde sammen, afdelinger der måske er reduceret, men stadig skal nå samme mål som hidtil, eller måske endda har fået et nyt sammensat team.

    Arbejdet er fortsat det samme og går videre som altid. Ofte ser man ikke så nøje på den individuelle udvikling, ej heller teamets tilstand, da udvikling koster, og det er der ikke råd til.

    Spørgsmålet er nok nærmere – er der råd til at lade være?

    Medarbejdere og ledere skal iføres nye værktøjer for at skabe det mest effektive team. De skal igennem menneskelig indsigt, kommunikation og samarbejde nå det samlede mål for virksomheden bedre og mere effektivt.

    Manglende forståelse for kommunikation og samarbejde er med til at sløve og i værste fald standse arbejdet.

    Vi tilbyder et kursus med fokus på det effektive team, og arbejder bl.a. med:

  • Perception
  • Samtaleteknik
  • Den svære samtale
  • Profilanalyse – hvem er jeg, og hvordan ser andre sig.
  • Samarbejdsøvelser så den enkelte får en bred forståelse af egen tankegang og indgangsvinkel til opgaveløsningen.

    Se kursusbeskrivelse her: Teambuilding - Det effektive Team

    Nogle virksomheder siger: Hvad nu hvis jeg udvikler mine medarbejdere, og de går! – Vi siger: Hvad sker der, hvis du ikke gør, og de bliver!
    25/5-2009  Windows 7 på vej

    Af instruktør Peter Kragh Hansen

    Så nærmer tiden sig, hvor vi igen skal til at skifte Windows-version, eller…..?
    Microsoft er nu næsten klar med den nye Windows 7 – den skulle være i butikkerne inden jul. Og det vil sige til rådighed noget før for storkunderne i erhvervslivet.

    Så er spørgsmålet, om I derude er klar til at skifte. Jeg kan næsten fornemme gennem min internetforbindelse, hvordan der lyder et suk af resignation. For erfaringerne med den forrige Windows-version – den der hedder Vista – har ikke alle steder været lige gode.

    Der har været mange problemer med hastighed, gamle programmer, der ikke længere virker, sikkerhedsparanoia, der generer brugerne i et væk (den såkaldte ”User Access Control”) og tunge hardware-krav for at få den fine nye brugerflade til at virke ordentligt.

    Mange, der har skiftet, længes efter den gamle Windows XP – og en nedgradering har for nogle været nødvendigt for at få dagligdagens opgaver løst.

    Så det er ikke for ingenting, at kun ca. 10 % af arbejdscomputerne i dette land er udstyret med Windows Vista, mens de resterende 90 % for det meste stadig er udstyret med Windows XP.

    Alligevel er der rigtig mange rigtig gode grund til at tage Windows 7 alvorligt og kraftigt overveje at skifte, når den når handlen inden så længe. Her er nogle af dem, som vi bed mærke i ved en præsentation af Windows 7 for nylig og efter at have installeret den såkaldte ”Release Candidate” på en computer:

    1Microsoft vil fremover ikke supportere Windows XP med andet end sikkerhedsopdateringer, så er I forberedt!
    2Alle programmer, der virker under Windows Vista, virker under Windows 7. Omvendt virker det, der ikke virker under Vista, heller ikke i den nye version. Dette kunne opfattes negativt, men:
    3I Windows 7 kan man med det meste moderne hardware virtuelt installere og afvikle Windows XP og de programmer, som kun virker med XP. Disse programmer kan integreres med dit normale skrivebord og dine normale programmer. Denne nyhed kaldes for Windows XP-Mode.
    4Windows 7 starter væsentligt hurtigere end Windows Vista – mange af de funktioner, der tager tid, udsættes til perioder, hvor du ikke bruger computeren. I det hele taget har man brugt rigtig meget udviklingstid til at skære tidsforbrugende features væk.
    5Brugerfladen er shinet op med mange smarte nyskabelser, således at du nemt kan arrangere dine vinduer ved siden af hinanden ved blot at trække dem til den ene skærmkant, maksimere et vindue ved at trække det op i toppen af vinduet og minimere alle andre vinduer end det aktive ved at ”ryste” det aktive vindue lidt. Disse funktioner er egentlig beregnede på trykfølsomme skærme – de giver ligesom lidt mere mening, hvis man forestiller sig, at man bruger pegefingeren til direkte på en skærm at trække rundt med vinduerne.
    6Ydermere kan du hurtigt ved at pege på ikoner for programmer på proceslinjen vælge mellem åbne vinduer, der vises på skærmen umiddelbart – glæd jer, det skal ses! Hvis der f.eks. er tale om et Word-ikon, vil du også umiddelbart se listen over de senest brugte dokumenter, så de kan åbnes direkte.
    7Den nye Internet Explorer 8 er tillige en del af pakke og den er smækfyldt med nye features.
    8De irriterende sikkerhedsspørgsmål, hver gang du laver en lille ændring på din pc, er nu reduceret kraftigt. Standard er nu, at du ikke spørges, hvis du selv foretager en ændring, men stadig spørges, hvis et program gør det af sig selv. Det vil være et klart fremskridt for de fleste.
    9Og så til sidst er kravene til din computer for at køre Windows 7 nedsat. Med kun 1 GB ram er det muligt at afvikle Windows på en forsvarlig måde. Så også virksomhedens lidt ældre computere kan være med.

    Denne liste er jo på ingen måde fyldestgørende. Vi har udelukkende lagt vægt på elementer, som vil kunne mærkes af ”almindelige” brugere. For administratorer og andre teknikere er der mange andre, smarte features, der gør hverdagen med Windows væsentligt nemmere end i dag. Men det vil vi overlade til dem at fortælle om.

    Dette er blot ment som en forsmag på, hvad der er i vente. Og en opfordring til allerede nu at gå i gang med at planlægge overgangen til Windows 7.


    Med venlig hilsen
    ruby training aps

    Elsebeth Ruby
    Direktør

    6/3-2009  IT-firmakurser hos jer

    Spar på budgettet og hold kurser hjemme i virksomheden.

    ruby trainings instruktører har stor erfaring i at holde firmakurser hos kunder, som jævnligt har brug for at sende medarbejdere på kursus. Herved sparer virksomhederne tid og omkostninger til transport.

    Hvad får I så for pengene ?

  • Undervisningsforløb, understøttet af materialer, som tager sigte på, at kursisterne ”går hjem og bruger” programmet efter kurset.
  • Een leverandør – vi har undervisere i alle gængse PC-programmer, hvilket kan sikre en høj grad af ”samspil” mellem kurser i jeres forskellige programmer.
  • Tilretning af kurser og forløb, så det er jeres behov, der bestemmer indhold og form, og så kan deltagerne oven i købet medbringe egne opgaver.
  • Flexibilitet – I kan få undervist 1 person eller flere ad gangen, på det tidspunkt, der er brug for det.

    Vore undervisere har alle en ”praktisk” baggrund for de programmer, de underviser i. Vi har 20 års undervisningserfaring indenfor det offentlige og private erhvervsliv.

    Kurser kan tilrettelægges, så de løber over en eller flere dage, eller i intervaller, hvor I prøver tingene af i hverdagen mellem kursusdagene.

    Ring til os på tlf. 66 16 01 06
    og aftal tid til et møde, hvor vi kan ”sy” en ramme sammen, som passer præcis til jeres måde at gøre tingene på.
    28/11-2008  Giv dit websted et sprogligt eftersyn

    I en tid med nedgang og knappe ressourcer er der ekstra kamp om kunderne. Derfor er det vigtigt at skille sig ud, men på den gode måde.

    Virksomhedens website er ansigtet udadtil. For mange mennesker er det den første kontakt med din virksomhed. Et website, som er sjusket i sprog og layout efterlader et dårligt indtryk af virksomheden. Det gælder om at skille sig ud på den gode måde.

    I det øjeblik dine kunder er gæst på dit website, er de helt og aldeles i dit firma – uden filtre og uden vejledning. På egen hånd skal de finde rundt i din verden og føle sig trygge og velkomne.

    Det er afgørende, at kunden i sit virtuelle besøg hos dig, føler sig mødt og taget af. At stedet præsenterer de emner, som kunden gik ind for at finde i en imødekommende og lettilgængelig form. Her er indhold og layout nøgleord for en god oplevelse. Bliver kunden taget godt imod, er det en succes – i modsat fald er konkurrenten kun et klik fra dig.

    Kursus i brugervenlighed

    Hos ruby training aps tilbyder vi et kursus, som netop handler om brugervenlighed i forhold til din målgruppe. På kurset ”Giv dit websted et sprogligt eftersyn” ser vi sammen med dig og dine medarbejdere dit website godt efter i sømmene.

    Vi bruger nogle værktøjer til at se, om firmaets website lever op til kravet om brugervenlighed – og om stil, indhold og layout passer til den brugergruppe, du sigter at nå. Og til sidst giver vi det hele et godt sprogligt eftersyn.

    For yderligere oplysninger om indhold se vores kursusopslag:
    http://www.rubytraining.dk/aaben_kursus.asp?id=64

    Kursusønsker

    Har du eller dine medarbejdere specielle ønsker til kurser inden for it, medarbejderudvikling eller ledertræning så kontakt os. Vi udvikler løbende nye kurser og det bedste kursus opstår i tæt kontakt med brugerne.

    ruby training aps ønsker jer hermed en god julemåned og vi og vore instruktører glæder os til næste kursus.
    21/8-2008  Ledere: Hvorfor er anerkendelse en mangelvare?

    Anerkendelse efterspørges i så høj grad, at de ledere der behersker anerkendelsens kunst, er i høj kurs blandt medarbejdere og mellemledere. Hvad betyder det for organisationen, når anerkendelsen udebliver og hvordan skaber lederen en anerkendelseskultur ?

    Af Vibeke Pakkenberg, Copenhagen Coaching Center. Tidligere leder i Maersk Olie og Gas, Deloitte og Danfoss.

    Anerkendelse – ja tak
    Lytter man opmærksomt til medarbejderne og mellemlederne, giver de ofte udtryk for, at de ikke bliver anerkendt for deres indsats.

    Trivselsundersøgelser i organisationerne samt sygefraværet understøtter, at ledernes deltagelse i lederprogrammer ikke har en mærkbar effekt.

    Kom hurtigt og nemt i gang
    Hvis du vil i gang med at praktisere mere
    anerkendelse og skabe en anerkendelseskultur
    kan du gøre følgende:
     *Tænk anerkendende før du taler
     *Stop op – spørg dig selv: fokuserer jeg nu
    på det positive?
     *(Hvem) har du husket at anerkende i dag?
     *Tag regelmæssigt initiativ til en dialog med din
    leder om anerkendelse

    Lederne er begejstrede for programmerne, for de bidrager til deres egen udvikling, og det er jo godt, - men ikke godt nok. Programmerne mangler ofte noget om ledelse i virkeligheden, så lederne kan omsætte deres egen udvikling i handlekraft overfor medarbejdere og mellemledere.

    Det kan skyldes, at der tænkes mere i kurser end læreproces eller at konsulenten ikke selv har prøvet ledelsesudfordringerne. Måske magter han eller hun heller ikke at sætte ord på de barrierer og udfordringer, som lederne efterfølgende møder.

    Spørger man medarbejdere, om de vil have anerkendelse eller mere anerkendelse lyder svaret prompte: Ja tak. Når man taler med ledere om anerkendelse af medarbejdere, lyder det ofte fra lederne: Selvfølgelig, men vi vil jo også gerne selv anerkendes som ledere.
    Så hvem skal starte med at anerkende?

    ruby training tilbyder svar på spørgsmålet samt coaching til jeres ledere, og vi skræddersyr de rigtige kurser med afsæt i behovet for anerkendelse.

    Se kursuseksempler her
    Kurs mod fælles mål - afdelingsseminar
    Den coachende leder
    Mangfoldighedsledelse

    Da jeg er på forretningsrejse i Østen i september måned, træffes jeg bedst på email: er@rubytraining.dk
    22/5-2008  Opgrader til Microsoft Outlook 2007

    Af instruktør Niels Petersen
    Få hjælp til at:

  • Skifte fra Outlook 2003 til 2007

  • Skifte mail/kalenderprogram til Outlook

  • Opstarte et fælles mail/kalenderprogram

  • Forslag til hvad undervisningen skal indeholde:

  • Postsystemet

  • Kalender

  • Kontaktpersoner

  • Opgaver

  • Noter


  • Ruby Training ApS
    tilbyder at sammensætte et undervisningsprogram der tager sit udgangspunkt i netop den problemstilling, I sidder med. På baggrund af en samtale finder vi en løsningsmodel, indgår en aftale.

    Undervisningen finder sted i jeres virksomhed, på jeres system og med den programopsætning, I ønsker at arbejde ud fra.

    Det kan handle om en kort introduktion til enkelte medarbejdere, eller vi kan lave en større fælles undervisning for mange. Det kommer helt an på, hvad I har brug for.

    Udbytte:
    Ifølge en undersøgelse udført af Cap Gemini/Ernest & Young, spilder en gennemsnitlig medarbejder 2 timer og 51 minutter om ugen på at løse egne eller andres problemer med computere. Det er mere end en halv time hver dag! Rapporten konkluderer at undervisning kan aflæses direkte på bundlinjen i form af øget effektivitet og langt mindre spildtid.


    Denne spildtid vil vi fjerne med dette kursus. Din virksomhed vil få de redskaber der skal til for at kunne betjene et helt centralt og uundværligt IT program i jeres daglige arbejde.
    Postsystemet
    - Nyheder. Uønsket mails/spam
    - Menuer, Værktøjslinjer, Dialogbokse…
    - Tilpasning af værktøjslinier
    - Opret, send, besvar, videresend mail
    - Autosignatur. Vedhæftede filer
    - Kvittering for læst mail
    - Ikke-til-stede assistent
    - Søgninger og søgemapper
    - Kategorier. Opfølgningsflag
    - Offentlige mapper/public folders
    - Oprettelse af skabeloner

    Kalender
    - Nyheder. Brugerflade
    - Visninger. Opret en aftale
    - Mødeindkaldelser, invitationer
    - Deling af kalendere. Udskriv kalender
    - Opdatering og synkronisering

    Kontaktpersoner
    - Opret kontaktperson
    - Distributionslister
    - Send kontaktperson
    - Visninger. Udskriv kontaktpersoner

    Opgaver
    - Opret opgave .Opdatering/fuldførelse
    - Uddel opgaver. Visninger
    - Udskriv opgaver

    Noter
    - Opret note. Farver, størrelse, skrifttyper
    - Send en note. Udskriv

    21/8-2007  Ledertræning

    Af konsulent Preben Meldgaard

    ”Medarbejdere er virksomhedens vigtigste ressource”


    Det er vor faste overbevisning, at der i mange virksomheder er nogle uudnyttede ressourcer, som ikke kommer til deres fulde ret. Måske fordi mellemlederne ikke altid magter at bringe dem frem i lyset på den rette måde. Det er ofte den dygtige medarbejder, der bliver gjort til leder efter ”god og tro tjeneste”, og det er desværre ikke nok i alle tilfælde. Det er en af grundene til, at vi i ruby training nu introducerer et forløb for mellemledere. Et forløb der ikke bare er et kursus, - og så er det ellers ud og i gang – nej det er mere et udviklingsforløb der træner lederen i de svære discipliner som: Kommunikation, motivation, coaching, stresshåndtering, den vanskelige samtale og meget mere, som for eksempel at håndtere forskellighed af deres medarbejdere.

    Forløbet er sammensat på en måde, så lederne får en eller to dages træning ca. 5-6 gange, og ind imellem er der afsat tid til at afprøve de lærte ting. Der er endvidere bygget en måling af den enkelte leders færdigheder ind i forløbet. Målingen foretages først og sidst i forløbet, så det er muligt at spore forbedringer. Indlagt i forløbet er også direkte coaching med instruktøren på kursusforløbet. Det sikrer en god og målrettet indsats på præcis de punkter, der måtte være vanskelige at tackle. Det er jo netop her, der skal sættes ind og trænes. En sidegevinst ved at dygtiggøre lederen er naturligt nok også en forøgelse af lederens selvtillid, og en leder med selvtillid, er klart bedre end én uden.

    Forløbet afvikles typisk over ca. ½ år, og er sat op efter deltagerens helt personlige handlingsplan, så det giver det optimale udbytte for den enkelte.

    Indtil nu har forløbet været gennemprøvet i forskellige brancher, og uanset om det er i offentligt eller privat regi, eller om det er indenfor produktion eller administration, kan det give et hold af ledere fra den samme virksomhed, store som små, en stærk udvikling af deres interne netværk, samtidig med, at den enkelte får fokus på klare forbedringspunkter. Det er helt optimalt med et deltagerantal på mellem 3 og 10, men der skal naturligvis udarbejdes en helt præcis opsat plan i hvert enkelt tilfælde, og for hver enkelt virksomhed.

    Vi håber dette lille nyhedsbrev kan være med til at inspirere til at sætte gang i den proces, der kan skabe en endnu bedre udnyttelse af medarbejdernes ressourcer. Måske er der uudnyttede af slagsen der går rundt i virksomheden, hvem ved?

    ”Medarbejdere lytter ikke til, hvad lederen siger,
    men kigger på hans fødder og følger hans vej”



    5/3-2007  Lær Office 2007 at kende

    Den nye udgave af Microsoft Office 2007 er på trapperne. Vær på forkant med udviklingen, så du er klar til at opgradere så gnidningsfrit som muligt, når Office 2007 lander i handlen.

    Er det nu værd at opgradere eller ej ?? Dette spørgsmål er mere aktuelt end længe – for i modsætning til de foregående versioner af Office, er der ikke bare bygget videre på det gamle.

    Microsoft har strømlinet brugerfladen væsentligt. Der var alt for mange menuer, værktøjslinier og dialogbokse, som mere gjorde brugerne forvirrede end noget andet.

    Med alle værktøjslinier og opgaveruden åbne var der ikke plads til mere end et frimærke på skærmen til at arbejde på. Derfor har Microsoft udtænkt en mere brugervenlig brugerflade.

    Det er den væsentligste nyhed i Microsoft Office 2007. Microsoft har også overgivet sig helt til XML-formatet, der gør Office mere kompatibelt med andre programmer og sparer en masse plads på diskene, da formatet fylder væsentligt mindre end de gamle formater.

    I brugerfladen vil brugeren opleve store revolutioner. For Office er nu næsten uden menuer. Word, Excel, PowerPoint og Access har nu kun en menu, der svarer til den gamle menu ”Filer”.

    Resten ordnes med værktøjslinier, der ikke fylder skærmen op. De fylder kun det såkaldte ”bånd” foroven, og de træder i stedet for de gamle menuer. Værktøjslinier og opgaveruden, der er helt væk i den nye version.

    Værktøjslinierne ligger i lag i form af faneblade, med knapper på hvert faneblad. Du kan stadig kalde de gammelkendte dialogbokse frem, men de mange knapper fjerner klart lysten hertil.

    De tilgængelige funktioner i programmerne ligger nu i logisk rækkefølge – dvs. i den rækkefølge man som bruger normalt får brug for dem.

    Første faneblad har titlen ”Home” med alle grundfunktionerne til formatering af tekst mm. Dernæst følger – i Word – i rækkefølge faneblade for de ekstra elementer, man vil placere på siden – ”Insert/Indsæt”, et faneblad for sideopsætningen af det færdige dokument, efterfulgt af faneblade for indeks-værktøjer, brevfletning, revisionsværktøjer – og til sidst fanebladet ”View/Vis” for til- og fravalg af skærmelementer.

    Indsætter man tabeller, diagrammer eller lignende, dukker der et nyt faneblad frem, som man frit kan skifte til og fra. Men på samme placering, så de ikke fylder op i landskabet.

    Hvis man vil, kan man vælge at arbejde videre som hidtil – dialogboksene ligner sig selv, når man går ind i dem, og alle genvejstaster er de samme, som de altid har været.

    Ruby Training kan på baggrund af mange års undervisningserfaring tilbyde følgende:

  • Få besøg af en konsulent fra Ruby Training, der vil demonstrere den nye Office-pakke for dig og dine kolleger . Vi vil gennemgå den nye brugerflade, og de nye funktioner i de Office-programmer, som du benytter. Hvis der er interesse for det, vil vi også ger-ne introducere dig til andre programmer – herunder Visio, Project, OneNote og det helt spritnye Groove 2007. Varighed: 3 timer
  • Ruby Training kan også tilbyde egentlige opgraderingskurser indenfor alle programmerne i Office 2007, hvor der bliver lagt vægt på, at kursisterne får hands-on kend-skab til programmerne og deres nye brugerflade og funktioner. Varighed: 3 timer pr. program eller 2 dage for hele pakken

    Kurset kan enten afholdes hjemme hos jer eller vi kan sørge for lokalet. Vi gennemfører kurser ved 1 deltager og du bestemmer selv datoen. Så ring til os på tlf. 66 16 01 06 eller skriv til os på er@rubytraining.dk, så vi kan aftale nærmere.

    27/11-2006  Alle vil forbedringer, men ingen vil forandring

    Af instruktør Preben Meldgaard

    "Alle vil forbedringer, men ingen vil forandring"

    Denne sætning er nok kun alt for velkendt i mange organisationer. Som mennesker har vi alle meget forskellig indgangsvinkel til at forandre os. Nogle synes, det er pragtfuldt, mens andre mener det er forfærdeligt, og derimellem befinder der sig en stor gruppe af mennesker, som vurderer det fra gang til gang, og som derigennem også er påvirkelige.

    Der er selvfølgelig også stor forskel på forandringer, nogle er gode og nogle er mindre gode. Det eneste, der er sikkert omkring forandringer er, at de sker, og at frekvensen også stiger i antal.

    Vores omverden forandrer sig i voldsom hast, og vi er under påvirkning fra mange sider, og et af de begreber, der er meget fremme i tiden, er globaliseringen. Man kan vælge at ”gå med på vognen” og få udnyttet udfordringerne optimalt, eller sætte sig passivt i et hjørne til man afgår ved døden.

    ”Hvis man ikke er under udvikling – er man under afvikling”

    I ruby training arbejder vi meget med forandringer i organisationer, og som det seneste værktøj, har vi fået bragt et dialogspil på banen. Formålet med dette spil, er at skabe konstruktiv dialog om forandringerne der sker, for det er efter vores mening det allervigtigste redskab til at løse problemer med forandringer – nemlig at tale om dem. Spillet tager udgangspunkt i velkendte teorier omkring forandring bl.a. ESP og Kotters 8 trin. Det er ikke, fordi der er så meget nyt i det, men menneskers forandringsproces har måske heller ikke ændret sig så meget. Det der har ændret sig er hastigheden og frekvensen af forandringer.

    Det, der efter vores mening er vigtigt i enhver forandringsproces, er at få behandlet alle forskellige vinkler i opfattelsen af de aktuelle forandringer.
    Der kan være meget stor forskel på, om man er timelønnet medarbejder eller om man har en eller anden form for lederstatus. Om man har gode erfaringer med forandringer eller det modsatte, og sådan kan man blive ved med at remse forskellige oplevelser og adfærd op.

    Værktøjet ”Forandringsspillet” har netop til formål at behandle vores forskellige indgange til problemstillingen. Det foregår ved, at dialogspillet der består at nogle udvalgte udsagn, der passer til den enkelte virksomhed/organisation, diskuteres, vurderes og placeres i en af hovedkategorierne: Motivation, Rum, Kompetence og Empati. Ved at forholde sig til disse 4 hovedkategorier skabes der en struktureret debat om den aktuelle dagligdag, som man har og som man naturligt nok også udvælger udsagnene efter.
    Spillet er delt op i flere faser, netop for at skabe struktur i debatten, og skille den egentlige forandring fra problemerne med forandringen. Det betyder at i de efterfølgende faser vurderes, hvilke steder der er behov for at gøre en ekstra indsats. Her laver man så konkrete handlingsplaner for actions i organisationen.
    Hermed får man noget, der kan være lidt ukonkret og svært at forholde sig til, nemlig forandringer i og omkring en selv, til at blive en meget ”konkret størrelse” med et klart mål og defineret forløb.

    I ruby training mener vi, at kunne tackle denne forandringsproces, og derigennem være behjælpelig for enhver organisation, der måtte have brug for lidt hjælp i en så vanskelig situation, som en forandringsproces kan være. Vore dygtige instruktører har stor erfaring med mange forskellige typer af organisationer, og er alle hver for sig specialist på hvert sit felt. Det giver os troen på, at alle der tager os med på råd i denne sammenhæng får en god og indbringende oplevelse.

    Hvis ovennævnte nyhedsbrev har vækket din interesse er du velkommen til at ringe til os på
    tlf. 66 16 01 06 eller send en e-mail til er@rubytraining.dk – Se også www.rubytraining.dk


    ”Hvis du gør det du altid har gjort, får du de samme resultater som du altid har fået”


    Med venlig hilsen

    Elsebeth Ruby
    Direktør
    2/10-2006  Social IT kurser

    Livet er for kort til standardkurser

    Ruby Training tilbyder kurser, som tager udgangspunkt i medarbejdernes arbejdsopgaver. Det kan være målrettede kurser eller en workshop, hvor I arbejder med egne opgaver og problemstillinger. Vore konsulenter kender til Bosted systemet og har stor erfaring indenfor det pædagogiske felt . Vi kan således hurtigt pejle os ind på, hvad det er, I har brug for.

    Ruby Training satser på fagområderne IT, kommunikation og personlig udvikling. Selvom det lyder som forskellige aktiviteter, er der ofte forbindelse mellem disse områder, da IT i dag er en integreret del af relationen institution, medarbejdere og brugere imellem.

    Her er et lille udpluk af de kurser vi tilbyder – se mere på www.rubytraining.dk

    IT-Kurser
    • IT og dokumentation
    • Excel
    • PowerPoint
    • Word
    • Kend din PC
    • Internet

    Kommunikation og personlig udvikling
    • Teambuilding – det effektive team
    • Kommunikation og samarbejde
    • Arbejdsglæde
    • Præsentationsteknik – rollen som formidler
    • Forandringer
    • Coaching

    Er du ny bruger af IT, anbefaler vi som hovedregel 2 dages kurser, da det er vigtigt, at den nye viden får ”lov til at sætte sig fast”. Er I erfarne IT brugere kan kurserne afvikles som 1-2 dages kurser alt efter behov. Al undervisning foregår med en vekselvirkning af teori og praksis. Små hold giver stort udbytte – måske skal ”hele afdelingen” ikke på samme hold. Vi hjælper gerne med at få placeret deltagerne på det rette niveau. Der spares tid og penge ved at målrette kurset.

    Handler det om kommunikation anbefaler vi 10 – 16 deltagere pr. hold.

    Eftersom det er vores holdning, at det er i institutionen forandringen skal ske, afholder vi helst kurserne hos jer uanset, hvor i landet det er. Dog kan vi arrangere kurserne ”udenfor” jeres bopæl, hvis I ønsker det.

    Ring og hør nærmere hos Elsebeth Ruby, ruby training på tlf. 66 16 01 06.

    Vi arbejder som mennesker, med mennesker og for mennesker
    6/9-2006  Hold fast på dine medarbejdere

    Af konsulent Bjarne Petersen

  • Kedelige opgaver og dårlige chefer koster virksomhederne medarbejdere.!!!

  • Udfordrende arbejdsopgaver prioriteres højt, -- ofte højere end lønnen.!!!


  • Indholdet af ovenstående citater, er hentet fra en nyligt offentliggjort undersøgelse fra ASE, der har spurgt en række lønmodtagere og personaleansvarlige om, hvad der får os til at skifte job.

    De fleste lønmodtagere mener ikke, det vil blive det store problem at finde et nyt job, så der er lagt op til store udfordringer for danske virksomheder og ledere.

    ”Udfordrende opgaver” og ”tiltalende ledelsesstil” er temmelig upræcise størrelser at forholde sig til, og der anvises ikke gennem de valgte termer nogle veje til at komme videre.

    Det vil dog være en fejl at afvise undersøgelsen på den baggrund. Resultatet er en manifestation af det vi kunne kalde den ”indrestyrede” medarbejders indtog på det danske arbejdsmarked. Den tid er for længst forbi, hvor en virksomhed køber tid og hænder; der købes kompetencer.

    En væsentlig opgave for dagens ledere er at skabe mulighed for at medarbejderne erhverver de rette kompetencer og samtidig skabe sammenhæng mellem den enkeltes og virksomhedens værdier og mål.

    Ledelse er en servicefunktion, som er til for medarbejdernes skyld, og det handler om :

    Fokus : at formulere og fastholde en vision og omsætte den til handling
    Mening : den fælles kommunikationsproces, hvor mening dannes
    Tillid : de emotionelle bånd der binder medarbejdere og ledere sammen
    Udvikling : af selvet udvikling af en så stærk tro på selvet at roen kan bevares, selv i tilspidsede situationer (Warren Bennis, prof. Of Business Adm.)

    Heri ligger også en forpligtigelse til at være lydhør overfor medarbejdernes ønsker om at kunne udvikle sig og blive bedre, gennem konstant læring. En læring, der kan og skal have mange ansigter og rum. Den kan foregå direkte i forbindelse med arbejdet via refleksion over, hvad der gik godt og hvorfor, (og selvfølgelig hvad der ikke gik så godt), og også gennem læring via uddannelsesforløb, der omfatter værktøjs- og inspirationskurser.

    Ruby Training har god erfaring som samarbejdspartner for en lang række virksomheder indenfor kompetenceudvikling og vi gør, hvad vi kan for hele tiden at blive endnu bedre.
    27/2-2006  In sourcing af det grafiske område

    Instruktør Peter Kragh Hansen

    Det er blevet så moderne at outsource forskellige dele af produktionen – bl.a. til Østeuropa og Kina. Nogle gange kan det også betale sig at gå den modsatte vej. Hvad med at tage nogle af de opgaver hjem, som på nuværende tidspunkt udføres udenfor huset?

    Et eksempel på dette er det grafiske område. Ikke sådan at forstå, at du kan undvære dit reklame-bureau eller din trykker og al den sagkundskab, som disse sidder inde med.

    Der er sikkert mange områder, hvor billeder, pjecer og de forskellige blade og tidsskrifter, som din virksomhed udgiver internt eller eksternt, der kan klargøres i bl.a. marketingsafdelingen. Herved holdes udgifterne nede. Og I opnår også større kontrol over hele processen.

    De grafiske programmer fra Adobe

    For at dine medarbejdere skal kunne udføre ovennævnte opgaver, er der brug for uddannelse i de ofte meget anderledes programmer, som grafikerne bruger. For grafikere bruger fortrinsvis programmer fra Adobe – og det er en helt anden verden, end den man kender fra Microsoft. Adobes programmer er for det meste oprindeligt udviklet til Mac – og det bærer brugerfladen præg af. Der er dog ikke forskel på programmerne til Mac og Windows i dag.

    Som Microsofts programmer hænger sammen i Office-pakken, sådan hænger Adobes programmer også sammen – og kan du brugerfladen til det ene program, så er det forholdsvis nemt at bevæge sig videre til de andre programmer.

    De vigtigste programmer er:

    Adobe Photoshop til behandling af digitale billeder fra dit digitale kamera og din scanner
    Adobe Illustrator til tegning og finpudsning af stregtegninger som f.eks. logoer
    Adobe InDesign til layout af tryksager som reklamer, pjecer og blade
    Adobe GoLive til webdesign – og
    Adobe Acrobat til fremstilling af elektroniske dokumenter både til tryk og til web

    Kurser i de grafiske programmer

    Selv om der er mange penge at spare i det lange løb – både ved fremstillingen af nye marketing-materialer og ved muligheden for fremover at redigere i de eksisterende, vil der dog i starten være et behov for at uddanne medarbejderne.

    Ruby Training tilbyder kurser i alle de ovenstående programmer, hvor deltagerne får en intensiv gennemgang af de vigtigste funktioner. Efter et par dages kursus kan de komme igang med opgaverne.

    Vi sammensætter også blandede workshopagtige forløb med udgangspunkt i kursisternes egne konkrete projekter. Der kan på skift inddrages funktioner fra flere af programmerne, hvis der er behov for dette.

    Interessert? Skynd dig at kontakte os på tlf. 66 16 01 06 – eller skriv til os på er@rubytraining.dk, så sammensætter vi i fællesskab et forløb og finder et passende tidspunkt.

    Vi glæder os til at høre fra jer!

    Se detaljerede beskrivelser på www.rubytraining.dk

    Med venlig hilsen
    ruby training

    Elsebeth Ruby
    Direktør
    8/12-2005  Projektlederen - nøglen til SUCCES (eller fiasko)

    Du får her årets sidste nyhedsbrev, som har fokus på Projektledelse.

    Vi vil benytte lejligheden til at ønske dig en rigtig god jul samt et godt nytår!

    Projektlederen - nøglen til SUCCES (eller fiasko)
    af instruktør Claus Christensen – som har mere end 20 års erfaring med projektarbejde - dels som projektleder, dels som projektrådgiver - inden for bl.a. organisationsudviklingsprojekter, kvalitetsprojekter, IT-udviklingsprojekter, produktudviklingsprojekter og uddannelsesprojekter i såvel offentlige som private virksomheder.

    Mange Projektlederkurser uddanner "styrmænd til at sejle på dybe have, mens det, der er brug for, er en lodsuddannelse for at kunne navigere sit projekt"
    Det tager vi konsekvensen af


    Projektlederrollen bliver ofte undervurderet.
    Egentlig kan man sammenligne en projektleder med en iværksætter. En projektlederen skal kunne håndtere at opbygge en organisation, få realiseret en opgaveløsning i denne organisation og få ”solgt”/implementeret resultatet på en succesfuld måde.
    Projektlederen skal også – i modsætning til iværksætteren – nedlægge organisationen igen, når projektet er fuldført.

    Projektlederens ledelsesopgaver
    Projektlederen har i praksis alle virksomhedens ledelsesfunktioner indbygget i sit job: Topledelse (realisering af langsigtede mål, politisk håndtering af styregruppe (bestyrelse) og omgivelserne), Personaleledelse (gennem opbygning af effektive teams), Driftledelse (med det krav, at der skabes løbende resultater) og Udviklingsledelse (at der skabes synergieffekt og ofte nyudviklede metoder/resultater).

    Forudsætninger i jobbet
    Når man dertil lægger, at en projektleder, der fx ansættes eller udpeges til denne funktion, typisk også først SELV skal opbygge den nødvendige autoritet for at kunne håndtere opgaven – ja så kan man vel tale om et af de sværeste job overhovedet. Og det gør det jo ikke nemmere, at udvælgelsen til projektleder måske er sket på baggrund af, at hun har en særlig spidskompetence inden for et fagligt område – eller at hun blev udvalgt, fordi hun nu lige ”var på rette tid og sted”.

    Et succesfuldt projekt forudsætter også, at projektlederen kan navigere sit projekt efter f.eks.

    hvor klarlagt er målet med projektet
    hvor kendte er metoderne til realisering af målet
    hvad er det for en virksomhedskultur, som projektet afvikles i - og som resultaterne skal implementeres i

    Godt begyndt er halvt fuldendt
    Erfaringer viser, at initieringsfasen/opstarten af et projekt mange gange er årsag til de efterfølgende problemer, forsinkelser osv. Beslutningsgrundlaget til projektets igangsætning er ofte for dårligt. Desuden bliver der etableret projekter, hvor opgaverne både mere rationelt og rentabelt kan afvikles som almindelige driftopgaver. En effektiv metode til at forbedre starten og beslutningsgrundlaget er projektopstartseminaret – typisk 2-4 døgns internat-seminar. Det koster selvfølgelig, men pengene er sparet mange gange igen i løbet af projektløbet i form af færre møder, bedre styring, fælles commitment/ejerskab til projektet, fornuftig organisering osv.
    Endelig kunne det jo være, at man fandt ud af på seminaret, at der ikke er grundlag for at starte projektet – og så er der sparet rigtig mange penge (fremfor at opdage det undervejs) !

    Klædt på til opgaven
    For at kunne håndtere alt dette, kræves en solid værktøjskasse, hvorfra der kan tages de redskaber, som der er brug for i forskellige situationer og miljøer. Denne værktøjskasse er ikke bare en ”teknokratisk” værktøjskasse, men i lige så høj grad en ”humanistisk” værktøjskasse, hvori også indgår en række værktøjer til f.eks. etablering af samarbejde mellem fagspecialister, beslutningsprocesser og situationsbestemt projektledelse samt egne erkendelser i projektlederrollen.

    Ruby Trainings projektledelseskurser tager udgangpunkt i såvel virksomhedskulturen som projekttyperne. Det er vigtigt for os, at kursisten efter et kursus har fået erhvervet en praktisk anvendelig værktøjskasse, som er tilpasset det behov og den situation, som kursisten har i sit job som projektleder.

    Interesseret ?
    Ring til os på tlf. 66 16 01 06 og hør mere!
    Du kan også sende en e-mail på: er@rubytraining.dk og vi kontakter dig.

    Se detaljerede beskrivelser på www.rubytraining.dk

    Med venlig hilsen
    ruby training
    Elsebeth Ruby
    Direktør


    21/10-2005  Tekstoptimering

    Nyhedsbrev nr.4 - Oktober 2005

    Tekstoptimering

    Af instruktør Peder Frølund Buch, cand. mag. i kommunikation

    Hvordan reagerer du, når du modtager et dårligt salgsbrev? Får du lyst til at handle med virksomheden, eller arkiverer du salgsbrevet lodret? Lad os begynde nyhedsbrevet med et eksempel, så I ved, hvad dette nyhedsbrev handler om:

    Jeg modtog en gang et salgsbrev, hvor der i teksten stod: ”Jeg er indehaver af en mindre værdiskabende virksomhed.”

    Enten havde afsenderen alvorlige selvværdsproblemer eller også skulle der have stået ”Jeg er indehaver af en mindre, værdiskabende virksomhed.”


    Kommaet i sidste sætning, som er et opremsningskomma, der adskiller tillægsordene ’mindre’ og ’værdiskabende’, gør en stor forskel, for hvis kommaet udelades, så står der ’mindre værdiskabende’ eller ’Jeg er indehaver at et firma, som skaber mindre værdi for mine kunder’. Vil du have lyst til at handler der? Jeg havde ikke…


    Tekster er kommunikation…

    Nutidens virksomheder omgiver sig med et væld af tekster bl.a. salgsbreve, websider, produktblade, stillingsbeskrivelser, annoncer, osv., som alle har betydning for virksomhedens succes. Gode tekster skaber forøget omsætning og resultater, dårlige tekster gør der modsatte.


    Det er desværre de færreste virksomheder, som arbejder seriøst med at optimere og forbedre deres tekster. For mange virksomheder har tekstarbejdet ikke højstatus, men rangerer på lige for med administrative byrder. Sådan skal det ikke være.


    Tekstoptimering

    Hvordan er jeres tekster, og hvordan bliver de opfattet er de personer, som modtager dem? ruby training tilbyder at optimere jeres tekster gennem en grundig tekst-analyse, der omfatter følgende aspekter:


    - Grammatik
    - Sprog
    - Indhold
    - Målgruppedefinition
    - Form

    Kurset vil tage udgangspunkt i de tekster, som I bruger til dagligt, hvorfor der kun kan være en virksomhed pr. kursus. Kurserne søges afholdt hos virksomheden selv, så vi er sikre på, at vi har adgang til de tekster, der skal arbejdes med. Kurset tilpasset virksomhedens forskellige behov.


    Interesseret?

    Ring til os på tlf. 66 16 01 06 og hør mere!
    Du kan også sende en e-mail på: er@rubytraining.dk og vi kontakter dig.


    Med venlig hilsen

    ruby training



    Elsebeth Ruby
    Direktør
    12/9-2005  Excel for regnskabsfolk

    Arbejder du med tal til daglig? – Excel for regnskabsfolk!

    Med Excel kan du analysere tal, lave kalkulationer, simulationer, konsekvensanalyser, trække på eksterne databaser og meget andet, der ikke er muligt i de almindelige. regnskabsprogrammer. Og efterhånden som der kommer nye versioner af programmet, kommer der nye funktioner til, ligesom de gamle ofte udvides og raffineres.

    ruby training tilbyder et kursus i Excel, hvor vi især lægger vægt på de mere avancerede funktioner, som du kan få glæde af. Kurset bliver selvfølgelig tilrettet i samarbejde med dig, så det kommer til at indeholde lige nøjagtigt det, du og dine kolleger har brug for, - men vi forestiller os, at det bl.a. kan indeholde følgende:
    Tips og tricks til at gøre de almindelige ting nemmere – f.eks. navngivning af celler, avanceret brug af udfyldningsværktøjet, brug af genvejstaster.
    Opstilling af avancerede regnearksfunktioner som f.eks. enkelte og dobbelte hvis-sætninger, opslagsformler, der finder specifikke værdier i store dataserier og finansielle funktioner.
    Brug af data og formler på flere forskellige ark og i forskellige projektmapper
    Brug af diagrammer til at visualisere sammenhænge i talmaterialet.
    Opstilling af forskellige scenarier over mulige udviklinger for nogle givne talområder.
    Brug af dataværktøjer som sortering, filtrering, subtotaler og – ikke mindst – pivottabeller.
    Introduktion til optagelse og programmering af makroer til automatisering, ændring af brugerfladen og styring af indtastningerne.
    Samspillet mellem Excel og de andre programmer i Microsoft Office – hvordan du lige får et regneark kopieret over i Word eller PowerPoint.

    På kurset vil der både være tid til teori og til praktiske øvelser.

    Skynd dig at melde dig til max. 3 deltagere pr. hold.

    Vi afholder kurset i Odense den 24.-25.oktober 2005 kl. 9 – 15.30

    Pris pr. deltagere for 2 dage kr. 5.900,- excl. moms. I prisen er inkluderet forplejning og materialer.

    Instruktør: Peter Kragh Hansen

    Spar på budgettet – vi arrangerer også gerne kurser i jeres virksomhed
    9/8-2005  Udnyt Office-pakken optimalt

    Nyhedsbrev nr. 3 – August 2005

    Udnyt Office-pakken optimalt
    Af Peter Kragh Hansen, instruktør med 20 års erfaring i uddannelse indenfor IT.

    De fleste bruger kun en brøkdel af de muligheder, de har til rådighed i deres almindelige kontorprogrammer. Nutidens Office-pakke er spækket med avancerede og brugbare faciliteter, som de færreste bare kender eller forstår at udnytte.

    Tit bruger medarbejderne mere tid på at få deres programmer til at makke ret og til at finde lige netop de funktioner, de har brug for - i stedet for rent faktisk effektivt at bruge programmet til at løse de daglige opgaver. Og hvad er så løsningen på disse problemer?

    Uddannelse, uddannelse og atter uddannelse! For at få udbytte af investeringer i computere og computerprogrammer, skal der foretages mindst de samme investeringer i optræningen af medarbejderne, så de rent faktisk også er i stand til at udnytte den moderne teknologi. Ellers sakker man bagud – og investeringen i computerteknologien er delvist spildt!

    Alle brugere af computersystemer befinder sig på forskellige niveauer, alt efter hvordan deres erfaringer og arbejdssituation er, og har man arbejdet med eksempelvis tekstbehandling de sidste 10 år, så ved man, at programmerne ligner deres forgængere – at der efterhånden er tale om evolution mere end revolution.

    Derfor vil vi i ruby training anbefale, at virksomheden indgår i et samarbejde med kursusudbyderen om at sammensætte en differentieret kursusplan. Vores opgave som kursusudbyder er at sammensætte kursets indhold, medens virksomhedens opgave er at sammensætte holdene, så folk rent faktisk kommer på kursus sammen med kolleger, der så vidt muligt har tilsvarende erfaringer og opgaver i det daglige.

    Vi foreslår at kursustyperne bl.a. kan indbefatte:

    Demoen – den hurtige præsentation for et større forum, hvor programmet eller bestemte funktioner – f.eks. pivottabeller i Excel eller oprettelse af skabeloner i PowerPoint - demonstreres.

    Det grundlæggende kursus for de helt nye eller noget urutinerede brugere, som har brug for at lære et program fra bunden. Begrebet ”grundlæggende” kan differentieres alt efter de erfaringer, kursisterne har. Så to grundlæggende kurser er ikke nødvendigvis lige grundlæggende. Instruktøren vil under et kursus så vidt muligt tilpasse kurset til de aktuelle deltageres behov.

    For de rutinerede brugere vil der kunne arrangeres videregående kurser på flere forskellige niveauer – et videregående kursus behøver ikke nødvendigvis betyde et avanceret kursus. Det der for nogle er grundlæggende, er for andre videregående, da de ikke arbejder med det hver dag. Som eksempel kunne nævnes filtrering og sortering af data i Excel, som mange bruger hele tiden.

    For superbrugerne – eller snarere de virkelig avancerede brugere – kan der så arrangeres workshops, hvor meget specielle og avancerede funktioner kan gennemgås – f.eks. pivottabeller, makroprogrammering, oprettelse af skabeloner, brug af avancerede regnearksfunktioner osv.

    ruby training kan også tilbyde, at man i stedet for – eller i forbindelse med – kurser kan få en instruktør ”udstationeret” i virksomheden. Pågældende kan da individuelt rådgive og instruere de enkelte medarbejdere ved deres egen computer og således komme med løsningsforslag til nogle af de problemer, de sidder med til daglig.

    Vi står også til rådighed ved udvikling af skabeloner og makroløsninger til de forskellige programmer. Det giver en høj grad af ensartethed i virksomhedens skriftlige kommunikation. I stedet for at få f.eks. et brev til at se ”rigtigt ud”, kan man koncentrere sig om at få indholdet på plads.

    6/4-2005  Formidling

    Af instruktør Preben Meldgaard

    Formidling – Måske den vigtigste kompetence af alle?

    ”Jeg troede ikke jeg var i stand til at stå foran så mange mennesker, men det var slet ikke så slemt da jeg først fik lidt træning, dels i at skabe struktur i mit budskab, og så i at prøve at være i formidlerrollen i praksis”
    Sagt af en deltager i kurset ”Rollen som formidler”
    .

    Tilstrækkelig viden rette sted stiller krav

    I en organisation oplever man ofte, at der er tilstrækkelig viden. Det er bare ikke sikkert, at den vigtige viden altid er der, hvor der er mest brug for den. En af grundene kan være, at de store krav der stilles i en lærende organisation netop er at skabe en optimal formidling af de mange vigtige budskaber der er brug for. I dag har vi rigtig mange både midler og måder til at få bredt vores formidling ud. Den vi i Ruby Training har meget fokus på, er den direkte formidlingsrolle.

    En af vore store kunder har vi understøttet i at udbrede viden omkring en moderne IT-løsning til hele organisationen, og de tilbagemeldinger vi har fået har været særdeles positive. Det har ikke været så svært at lære de implicerede IT-værktøjet, men det at skulle formidle det videre på en god, motiverende og spændende måde, og til mange forskellige personalegrupper har været en stor udfordring. Vel at mærke en udfordring der er lykkedes endog meget godt nu.


    Styr på nerverne

    Denne evne ser måske ikke ud til at kræve så meget ”på papiret”, men når du står i situationen oplever du måske nogle gange, at der sker noget underligt inden i dig. Sommerfuglene basker rundt i maven, som dunene i en pudekamp, hvor der lige er revnet en pude.

    Sommerfuglene er helt i orden!! De er nemlig med til at skærpe dine sanser, og det har du i høj grad brug for, når du står i en situation som formidler. Den store udfordring er at få sommerfuglene til at ”flyve i formation”.

    Det kræver evnen til at strukturere et budskab og samtidig ramme modtagerne præcist. Vores erfaring er, at det kræver træning at forberede og gennemføre formidling i praksis. Desuden viser det sig ofte, at dem der træner i denne formidling har meget stor glæde af at få personlig feed-back på sin performance. Vi har fået flere tilbagemeldinger der ligner udsagnet øverst på siden.


    Vær dig selv

    Det vi finder vigtigt er, at du oplever, hvordan din egentilstand er under formidlingen og træner i at styre denne optimalt. Det er i høj grad det, vores kursus handler om, og det er for det meste også her udviklingen er blevet oplevet størst.

    God investering

    Det er en god investering at satse på formidlingskompetencer. Det skaber den optimale grobund for den lærende organisation, hvor man udnytter den forhåndenværende viden, der er tilgængelig i virksomhedens egen organisation.

    Behovet for at medarbejderne er gode til at lære videre til hinanden, kan opstå i mange forskellige situationer, nogle eksempler kan f.eks. være: Når virksomheden får nye IT-systemer, - under den daglige oplæring af medarbejdere, eller lederens performance både som leder og som formidler.
    Samtidig med at der skabes øgede formidlingskompetencer, øges som oftest også medarbejdernes selvtillid, og en organisation der har medarbejdere med stor selvtillid er næsten altid en organisation med succes.

    ” At vove er at miste fodfæste for en stund – ikke at vove er at miste sig selv”
    Kierkegaard

    Hvis dette har vakt din interesse for personlig formidling, skal du besøge www.rubytraining.dk for mere information eller ring på tlf. 66 16 01 06.

    Vi kommer gerne på besøg for at målrette uddannelse og indhold til netop din organisation.

    Med venlig hilsen
    Ruby Training

    Elsebeth Ruby
    Direktør
    14/1-2005  Presseomtale virker i salgsarbejdet

    Her er Ruby Trainings første nyhedsbrev. Emnet vi har valgt er Presseomtale.

    Du får det ca. 4 gange om året, og vi berører interessante emner inden for IT, kommunikation, salg og ledelse.

    Presseomtale virker i salgsarbejdet

    Af instruktør Peder Frølund Buch, cand. mag i kommunikation med speciale i dialogiske Public Relations

    Alt salg er baseret på en vis grad af tillid. Du kan have de bedste produkter og den største viden, men hvis du ikke har kundens tillid, så får du ikke solgt noget. Selvom tillid ikke er den eneste faktor i salgsarbejdet, så er den en af de vigtigste. Tillid kan opnås på mange måder fx personlig fremtoning, flot virksomhedsdomicil, seriøs rådgivning og presseomtale.

    Presseomtale er tillidsskabende, fordi læseren ved, at mediet sætter sin egen troværdighed på spil ved at skrive om virksomhedernes produkter og holdning. Læseren ved med andre ord, at medierne ikke går virksomhedens ærinde, men læserens. Det er paradoksalt nok det ’ikke-sælgende’ ved presseomtalen, som gør den så interessant i salgsøjemed. Læserens tillid til mediets redaktionelle frihed giver artiklerne troværdighed og gennemslagskraft: Det er denne tillid, som kan forvandle en ’læser’ til ’kunde’.

    Det er derfor vigtigt, at virksomhederne ikke udformer deres pressemeddelelser som salgstaler, hvor de bruger løs af adjektiverne fx ”Verdens største og mest berømte producent af vingummi lancerer fortryllende og guddommeligt slik”. Overdrivelse skulle fremme forståelsen. Men mediernes redaktionelle indhold er ikke en forlænget arm ud i salgsarbejdet, og derfor dur ’sælgende’ og ’reklamerende’ tekster ikke i pressearbejdet. Tværtimod undergraver det virksomhedens troværdighed og seriøsitet hos journalisterne.

    Så når presseomtalen virker i salgsarbejdet, er det ikke fordi, det er sælgende, men fordi det er informerende: Tillid forvandler læser til kunde.

    Kursusbeskrivelse: Pressekontakt og salgsarbejdet

    ”Jeres kunder læser helst om jer i avisen.”

    Jo mere tillid kunderne har til virksomheden og dens ansatte, jo større er muligheden for salg. Tillid kan ikke ”bare” købes, men der findes metoder og teknikker, som kan gøre jeres salgsarbejde mere tillidsvækkende.

    Formålet med kurset er at gøre virksomhedens salgsarbejde mere tillidsvækkende ved at udstyre salgschefen og den presseansvarlige med den rette viden om, hvordan de planlægger og implementerer pressekontakten og presseomtalen i salgsarbejdet.

    Kurset henvender sig primært til de salgs- og marketingansvarlige samt de presseansvarlige.

    Læs mere om kurset her: Pressekontakt og salgsarbejdet

    Kurser: se www.rubytraining.dk

    Med venlig hilsen
    Ruby Training
    Elsebeth Ruby
    Direktør
    tlf. 66 16 01 06
    email: er@rubytraining.dk
    www.rubytraining.dk